top of page

Få foreviget den smukke mave- Alene, som par eller familie

Graviditets fotografering

Graviditeten er en helt særlig tid fyldt med forventninger, forandringer og masser af følelser. Det er en periode, der fortjener at blive foreviget – både for dig selv og for den familie, der venter på at vokse. Jeg tilbyder graviditetsfotografering både i jeres hjem og på udendørs lokation, alt efter hvad der føles mest naturligt for dig. De fleste vælger at blive fotograferet i uge 32–36, hvor maven ofte har den smukkeste form, men vi kan sagtens planlægge det tidligere, hvis din mave er tydelig før. Fotograferingen kan være: • kun dig • dig og din partner • jer som familie med børn Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas og får en oplevelse, der er rolig, hyggelig og fuld af nærvær.

Fotografering med børn og partner

- Børn og partnet med til graviditets fotografering?

Hvis både partner og børn skal med til graviditetsfotograferingen, planlægger vi sessionen, så den passer til jer som familie. Det giver mulighed for at skabe naturlige, kærlige og levende billeder, hvor kommende storebror eller storesøster kan kysse og kramme mors mave, føle sig særligt set og få en hyggelig stund sammen med mor og far, inden den lille ny kommer til verden. En graviditetsfotografering med familien giver jer mulighed for at forevige både forventningens glæde og den kærlighed, der allerede findes omkring det nye liv. Det er minder, som både I og jeres børn vil værdsætte i mange år. Er det kun jer som par, får I en rolig og kærlig stund sammen, hvor I kan nyde forventningen og få foreviget jeres relation. Det er billeder, der fortæller historien om jeres kærlighed og om den spænding, der følger med at skulle være forældre — noget jeres børn og børnebørn vil elske at se tilbage på.

6S1A2662-Enhanced-NR.jpg
536A7893-Enhanced-NR.jpg

Fotografering alene

- Kun dig som mor, hvad kan du forvente?

Graviditeten kan være en tid fyldt med blandede følelser. Forventning, glæde og kærlighed blandet med store forandringer i kroppen, som både kan være smukke og udfordrende på samme tid. En graviditetsfotografering kun for dig som kommende mor kan derfor have flere formål. For det første foreviger den en helt særlig periode i dit liv – noget du kan se tilbage på, og som du kan vise dit barn, når de bliver ældre. Billederne bliver en del af jeres historie. Men en graviditetsfotografering kan også være en form for selvforkælelse. En mulighed for at se dig selv udefra og opdage, hvor smuk og stærk du er midt i alle forandringerne. Mange kvinder kan have svært ved at omfavne kroppen under graviditeten, og det er helt normalt. Her kan fotograferingen hjælpe dig med at se det fantastiske i det, du er i gang med: at skabe et nyt lille menneske. Alle kvinder fortjener at føle sig smukke og stolte i graviditeten – og at få foreviget den tid på en måde, der føles tryg, rolig og ægte.

Fotografering i hjemmet

- Fotografering i eget hjem ?

Graviditetsfotografering i eget hjem er en smuk og intim måde at forevige graviditeten på. Det er især oplagt for dig, der ønsker naturlige, rolige og personlige billeder i trygge omgivelser. Jeg arbejder primært med hjemmets naturlige lys, men hvis der er plads, kan jeg også medbringe et lille setup med sort eller hvid baggrund. Det giver mulighed for mere enkle, klassiske og stilrene gravidportrætter, hvis du ønsker det. Hjemmefotografering kan tilpasses på mange måder, alt efter dine ønsker og mulighederne i hjemmet. Det kan være: • i en smuk kjole i haven • i undertøj i sengen • ved vinduet med et lagen eller en kimono • eller noget helt andet, der føles rigtigt for dig Kun fantasien sætter grænser, og derfor er det vigtigt, at vi forventningsafstemmer inden fotograferingen. Jeg sætter altid god tid af, så der er plads til pauser, ro og et tempo, der passer til dig. Målet er, at du får en tryg, afslappet og smuk oplevelse, hvor du kan mærke dig selv og den lille, du bærer på.

6S1A9076.jpg
6S1A2857-Enhanced-NR.jpg

Hvornår?

Imellem uge 32-36

Graviditetsfotografering foregår som udgangspunkt mellem uge 32 og 36, hvor maven typisk har den smukkeste og mest runde form. Nogle kvinder kan sagtens blive fotograferet allerede fra uge 30, hvis maven er tydelig tidligere — det afhænger helt af din krop og hvordan du har det. Jeg anbefaler som regel ikke at lægge fotograferingen efter uge 36, da maven ofte begynder at “falde ned” i slutningen af graviditeten, og energiniveauet kan være lavere. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas, så vi planlægger tidspunktet ud fra både din mave og dit velbefindende

Kjoler

Jeg har et udvalgt af kjoler man kan låne ved gravid fotografering. 

536A7778-Enhanced-NR.jpg

Processen

Gravidfotografering udendørs
536A1893-Enhanced-NR.jpg

Her kan i læse lidt om den generelle proces ved booking af graviditets fotografering hos KlosterskovFoto. Dette er både ved fotografering med familier, uden familien eller i hjemmet. Ved fotografering med familien, er fremgangsmåden meget den samme som ved familie fotografering både med booking og fremgangmåde 

01

Tanken

Du er gravid og vil gerne have foreviget den skønne tid. Ved fotografering med familien, går det inden under familie fotografering. Her er processen for når det kun er dig som kvinde der skal fotograferes. Jeg anbefaler som altid at kigge lidt på min portefølje. 

03

Booking

Vi har nu talt / skrevet sammen og fået forventningsafstemt, fundet en dato, tid og lokation. Herefter booker du inde i booking formularen for god ordens skyld. 

02

Kontakten

Du har kigget på portifølje og er interesseret i at høre mere om et samarbejde. Her SKAL du tage kontakt. Det er vigtigt for mig ved graviditets fotografering at der er afstemt. Specielt fordi det skal planlægges meget nøje med hvornår iforhold til termin, men også hvad dine ønsker er til denne slags fotografering, om du har nogle begrænsninger pga. graviditeten m.m For mig er det derfor vigtigt hurtigt at få klarlagt om jeg kan imødekomme dine ønsker og drømme til en graviditets fotografering. 

04

Bekræftelse

omkring 24 timer efter booking vil du modtage en bekræftelses mail med informationer om alt vi har aftalt. 

05

Betaling

ved udendørs lokation eller fotografering med familie,: betalingen kan ske på dagen enten kontant, eller med en efterfølgende faktura til bank overførelse.

Ved Fotografering i hjemmet: Betalers der et reservations gebyr på 200 kr der ikke tilbagebetales ved aflysning fra kundens side. OBS aflysnings politik under handelsbetingelser. 

07

På dagen

Med graviditets fotografering alene er der oftest en plan for hvad der skal ske. Dette fordi jeg ved at det kan kræve meget af kroppen at være ude til fotografering, og fordi jeg ved du hurtigt kan blive træt eller utilpas. Hvis det hele går som en leg, så når vi bare en masse forskelligt, for ideer har jeg masserer af ! 

06

Før Dagen

Nogle dage forinden vil jeg kontakte dig/jer, for at høre hvordan du har det, om der er nogle ændringer, nye ting vi skal være opmærksom på iforhold til begrænsninger m.m Samtidig kan du også stille de sidste spørgsmål hvis der skulle være noget. 

08

Modtagelse af billeder

Efter fotograferingen starter efterbehandlings processen. Her udvælger jeg de bedste af billederne og sender til jer i et online galleri. Alt efter valg af pakke er der åbnet for det antal download i har tilkøbt. Hvis i er interesseret i flere af billederne, er der her mulighed for tilkøb af flere billeder, hvorefter i kan downloade det antal billeder. Bestilling af flere downloads sker igennem mail til mig, hvorved jeg sender en ny faktura som skal betales, også åbnes der op for flere download. 

Leveringstiden på album er ca 4 uger. Skulle der af bestemt årsag være behov for hurtigerer levering, så kontakt mig i forbindelse med booking for at høre om mulighederne for hurtigerer levering af billederne. 

© 2022 Klosterskov Foto. 

CVR 43472232

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page