Kontrakt
Den pågældende kontrakt er gældende fra d. 01.01.2022 & er gældende for aftaler der er indgået med ’Fotograf Pauline Klosterskov’ omtales herefter som 'fotografen(s)' og kunden vil blive omtalt som 'kunden(s)'.
Alle bryllups pakker er inkl et fysisk eller online møde, alt efter lokation og muligheder. Dette er obligatorisk, da det er her vi foretager meget af planlægningen af dagen iforhold til fotografering.
ndringer i dagens forløb som fx adresser, starttidspunkter & særlige ønsker ect. skal ske senest 48 timer inden fotografen forlader sin bopæl for jeres aftale.
Fotografen kan ikke, ved manglende information eller ændringer senere end tidligere angivet holdes til ansvar for udeblivelse, manglende billeder eller evt. forsinkelser I tilfælde af begivenheder uden fotografens viden & magt, holdes til ansvar for manglende dækning af disse. Dette kan blandt andet være, forsinkelser forårsaget af parret eller parrets gæster, vejrforholdene, afspærringer og andre trafikale forhold og tyveri. Ligeledes kan fotografen ikke holdes til ansvar for ikke at have fotograferet dele af brylluppet som fx enkelte personer, genstande eller enkelte situationer og der kan ikke kræves erstatning herom.
Det er kundens ansvar at indhente tilladelse og betale evt. omkostninger i forbindelse med de ønskede lokationer. Fotografen hjælper selvfølgelig gerne med at indhente informationer.
Fotografen forbeholder sig ret til at afbryde samarbejdet med øjeblikkelig virkning, hvis fotografen føler truende eller fjendtlig opførelse ved brylluppet og her vil ikke kunne gøres krav på erstatning ved manglende dokumentering af det resterende tidsrum.
I tilfælde af at fotografen er forhindret i at møde op og dermed ikke kan fuldføre opgaven som aftalt i denne kontrakt ved fx MEN IKKE BEGRÆNSET TIL pga. en skade, sygdom, en ulykke eller lign, vil fotografen i samråd med jer forsøge at finde en afløser. Skulle det ske, at fotografen ikke kan finde en afløser, vil der ikke kunne kræves erstatning, men kunden vil få tilbage betalt det fuldebeløb.
I tilfælde af harddiskfejl, kamerafejl, tyveri eller andet forårsaget af blandt andet, og ikke begrænset hertil tekniske problemer uden for fotografens kontrol vil det fulde beløb blive tilbagebetalt og der kan ikke kræves erstatning. Bliver fotografens udstyr ødelagt af kunden eller kundens gæster kan der ikke kræves tilbagebetaling eller erstatningskrav fra kundens side.
Det er fotografen der udvælger hvilke billeder kunden modtager, og det er ikke påtvunget at fotografen udleverer alle digitale filer.
Billederne brudeparret modtager er til fri benyttelse, fra modtagelsen. Det er digitale filer som kan bruges til print, sociale medier mv.
Fotograf Pauline Klosterskov ejer rettighederne til billederne. Det står ikke brudeparret frit for at ændre dem med f.eks. filtre eller anden redigering. De må ikke bruges som reklame eller gives til tredje part. Fotografen sender kun billeder der er efterbehandlet ud fra fotografens kreative sans og signaturstil. Fotografen udvælger de bedste bryllupsbilleder fra dagen, gennemgår dem og sender dem i et online galleri.
Fotografen sælger ikke RAW-filerne.
Der er et reservations gebyr på 500 Dkk, som ikke vil blive tilbagebetalt ved afmelding eller aflysning fra kundens side. Ved betaling af reservations gebyret accepterer kunden fotografens betingelser i denne kontrakt. Reservations gebyret bliver opkrævet ved booking, når reservations gebyret er betalt, er dagen officielt booket. Det resterende beløb skal betales 3 uger før brylluppet.
Aflysningspolitik:
Reservations gebyret bliver ikke tilbage betalt ved aflysning fra kundens side. ved aflysning senere end 8 uger før, vil kunden blive opkrævet 50% af den restende aftalte pris. Ved aflysning af kunden senere end 3 uger før, vil kunden bliver opkrævet hele beløbet for bookingen.
Det er muligt at gå i dialog med fotografen, hvis det er fordi datoen skal rykkes. Det kan dog ikke garanteres at fotografen kan på den pågældende dato.
Kunden kan betale med bankoverførelse.
Kontakt
I er altid velkomne til at tage kontakt ved spørgsmål eller forespørgsels på ledige datoer på enten mail eller via. sms
+45 53 58 19 92